Efterårets boligtendenser

 

 

Der er altid spændende, når de nye kataloger fra vores store leverandører lander på mit bord. Boligtrends ændrer sig ganske vist langsommere end tøjmoden, men de tager alligevel en ny drejning hver sæson. Uden at man rigtig lægger mærke til det bliver det, der var nyt og uimodståeligt for fem år siden, afløst af noget, der for to år siden virkede helt vildt grænseoverskridende. Tag nu farverne gul og orange, 70’ernes store farver. Man kunne måske nok have sagt sig selv, at de ville blive moderne igen, men det har været svært at forestille sig det. Nu er de vendt tilbage i nyfortolkede udgaver som en skøn, brændt orange og en lækker sennepsgul, og hvor de i 70’erne blev kombineret med olivengrøn, brun og aubergine bliver de nu kombineret med blåt og støvet lilla. Resultatet er noget, man virkelig har lyst til at se på, en nyhed for øjet på den mest positive måde. De to billeder nedenfor er fra Bloomingvilles efterårskatalog:

Retro-stilen er et andet element, som mange har haft det svært med, især os, der kan huske den fra første gang den var moderne. Vi har både elsket og forkastet den stil én gang allerede, så der er ikke noget at sige til, at man lige skal overvinde sig selv for at kunne elske den igen. Men prøv at se billederne nedenfor. Retro-tapetet til højre virker ikke bare rigtigt, det virker mere rigtigt end et traditionelt, blomstret tapet. Og super sødt sat sammen med de gammeldags flasker. Fra Bloomingville. Til højre en stol i retro-stil fra House Doctor – som taget ud af skoleklasse fra 70′erne.

Men også møbler i den klassiske, polstrede stil har fået en renæssance. De har været populære i udlandet i flere år efterhånden, men nu har også de danske leverandører fået dem produceret. Nedenfor til venstre en skøn, polstret sengegavl fra House Doctor. Det store skind og de etniske puder opvejer det nydelige over den polstrede sengegavl. Stolen til højre er fra Nordal.

Her er sengegavlen i dobbelt størrelse, så den passer til to boxmadrasser. Det store lagen, der dækker boxmadrassen, følger med. Godt tænkt!

Møbler i industriel stil har fremme i nogle år efterhånden, men der er ikke noget, der ser ud til, at denne tendens er på vej ud, især når det industrielle bliver blødgjort af tekstiler. Til højre spisetol med tilhørende bænke, til venstre papegøjepude og vamset tæppe i velour. Alt fra Nordal:

Det er nok de færreste af os, der bor som nedenfor, men der er ikke nogen tvivl om, at møbler i et industrielt design kombineret med bløde tekstiler vil finde vej ind i mange hjem i det kommende år. Fra Bloomingville:

Men vær ikke nervøs, hyggelig country-stil er stadig trendy og vil nok altid være det i en eller anden form. Nedenfor til venstre knagerækker i vintage stil fra Nordal og hyggeligt køkkengrej fra Bloomingville til højre:

Også Green Gate har fuld knald på både farver og hygge i deres vinterkollektion:

Men selv om Green Gate er de klassiske, romantiske mønstres mester, har elementer fra retrostilen også sneget sig ind hos dem, se tasken og måtten nedenfor. Jeg synes, det er en skøn fornyelse:

Lige til sidst. Du har sikkert opdaget det, men lad mig gøre det helt klart: Ugler er det helt store hit i denne sæson og vil ret sikkert lande i dit hjem på eller anden måde, printet på den din nye bluse, eller i form af en lampe, julekugle eller vase. Her på en stak bøger, hvilket må siges at være meget passende for en ugle! Fra Bloomingville.

Se alle billederne og flere endnu nedenfor. Du kan klikke billederne op i fuld skærm, så du kan nyde alle detaljerne, ved at klikke på det andet ikon fra venstre (i højre hjørne i billedet nedenfor).

 
 
 

39 kommentarer

 
  1. Pia says:

    Tusind tak for inspirerende billeder:-) Vil der muligvis også komme flere boligreportager fra private hjem på bloggen? Elsker simpelthen Jeres webbutik!

    Mvh Pia

    • Tusind tak for dine søde ord! Ja, det er planen, at der kommer mere boligstof her på bloggen, også fra private hjem.
      Isabella

      • christel hørdum says:

        Dejlig side, men hvor kan man købe de spændende nye knagerækker fra nordal, er det noget der kommer i isabellas shop

        mvh christel

    • pia nielsen says:

      Hej Isabella
      Hvornår opstarter du salg af det flotte green gate tæppe, der reklameres for under de nye julevarer?
      VH Pia

  2. Hej Isabella,
    vad dejligt med din nya blogg!
    Elskar din butik och jag hade turen att besöka den i förra ugen. Jag handlade fina burkar från Rice och og två stora tubtrug fra dig. Vi var på resa i Danmark och bodde i Köpenhamn några nätter.
    Ha en fin weekend!
    Lina i Stockholm

  3. Kate says:

    Kære Isabella!
    Dejligt med en blog fra din side, til os der savner dit touch i magasinet Isabellas! Jeg vil spørge om noget helt specifikt. Du skrev engang at du havde købt et Rangemaster komfur og fået det til Danmark. Jeg har selv forsøgt at købe et komfur via mail og internet men bliver hvergan henvist til den nordiske leverandør der bor i Sverige og tager en tredjedel oveni prisen. Hvordan gjorde du? Mange hilsner Kate (Fortsat country lover)

    • Jeg fik også mit komfur via den svenske forhandler. Selv om det er dyrere end i England skal du huske på, at leverandøren har betalt fragten fra England. Fragt er dyrt, især for så stor og tung en ting som et komfur. Så jeg tror ikke, at du ville spare voldsomt meget ved at få det leveret direkte. Samtidig har du en forhandler du let kan kontakte, hvis der skulle være problemer med komfuret. Held og lykke med det!
      Isabella

      • Kirsten says:

        Har du et linkt til den nordiske leverandør?

        • Du kan finde alle de internationale leverandører inde på Rangemaster.co.uk. Her er den svenske:
          Sweden:
          Iconic AB
          Götabergsgatan 5
          441 34 Göteborg
          Sverige
          Tel: +00 46 70 625 41 75
          Fax: +00 46 31 13 18 07
          Email: info@iconicab.se
          Web: http://www.iconicab.se/

          Jeg håber, du bliver glad for komfuret. Selv er jeg stadig utrolig glad for mit og det er vel efterhånden fem-seks år siden, jeg fik det.
          Isabella

    • Astrid says:

      Hej

      Jeg købte for 4 år siden mit Rangemaster Excel hos det engelske stormagasin John Lewis. Deres London afdeling har en international service. Jeg bad om at få komfuret med flame failure safety devices og fik det mod en ubetydelig merpris. Fragten stod John Lewis for, og den var ikke særlig dyr. Du skal være sikker på, at du kan få det meget store og tunge komfur ind i dit køkken, og du bør sikre dig, at din elektriker vil installere det, og at dit elektriske system kan klare den ekstra belastning.

  4. Jytte says:

    Kunne godt tænke mig at vide, hvor man kan få fat i den kurv på hjul, som er vist på billedet?

    • Den kan du købe gennem os. Leverandøren vil få den lager i slutningen af august og vi kan have den kort tid efter. Kurven er stor – 80 cm høj, 58 cm lang og 44 cm bred. Prisen er 1499 kr. Skriv til kundeservice, hvis du gerne vil have, at vi bestiller den hjem til dig. kundeservice@isabellasmith.com
      Isabella

  5. Inger Olsson says:

    Det er vel nok en god ide med denne nye blogger.
    Så er der lidt at hygge sig med, når man nu ikke kan komme i haven .

  6. Charlotte says:

    Meget meget smukt. Flere ting er et must have, men er noget i tvivl hvor jeg kan købe det?
    Charlotte

    • Du kan i princippet købe det hele via os, forudsat selvfølgelig at leverandøren har det på lager. Lad mig vide, hvad du er interesseret i, så skal jeg nok finde priser og leveringstider. Du må gerne skrive her på bloggen, men du kan også skrive en mail til kundeservice, kundeservice@isabellasmith.com
      Isabella

  7. kirsten says:

    Hyggelig og sjov hjemmeside. Tak for det.

  8. Anne Arlesten says:

    Kära Isabella!

    Det glädjer mig oerhört, att du har en sådan lust till att sprida ditt genuina intresse för inredning! Det är ett sant nöje att få Ditt nyhetsbrev samt läsa Din Blogg!
    Tack för all inspiration och tack för Dig!

  9. Annette Mygind says:

    Hvornår får I nye sengetæpper/vattæpper hjem i str. 180 x 230-250 cm.? Jeg har brug for nogle stykker, gerne med lys baggrund, ds. lidt sommerlige

    • Det varer nok lidt, lyse vattæpper er jo, som du også selv skriver, en rigtig sommervare. Men hvis jeg falder over et, skal jeg nok tænke på dig.
      Isabella

  10. Cecilia says:

    Det är otroligt underbart att få se de vackra ting du har,, vi kommer ett gäng svenska kvinns till dig i september, den härligt månad att handla inför hösten..

  11. Alis says:

    Herlig underholdning og inspiration, og som en tidligere har kommenteret er vi nogle der savner dit touch i bladet, så tak for bloggen og hjemmesidens lækre stil og tilbud.

  12. Læser med fryd alle nyhedsmails, thumbs up …

  13. Ingvill Egeli says:

    Helt enig, jeg savner også Isabellas touch i bladet, det er ikke det samme uten! :)

  14. Der er flere, der har spurgt om priser på tingene foroven. Det hæklede tæppe fra Bloomingville er 130 x 180 cm og koster 699 kr. Det lille bord ved siden af skolestolen (fra House Doctor) er faktisk et klapbord. Det måler 65 x 65 og er 72 cm højt. Det koster 1199 kr. Sengegavlene koster henholdsvist 2200 kr. og 4500 kr. Måtten fra Green Gate koster 249 kr. Ikke alt er på lager hos leverandøren i skrivende stund, men jeg regner med, at vi får det hele til salg på hjemmesiden, så hold øje med nyhedsbrevene.
    Isabella

  15. Svar til Karin Søgaard og Annette Krogh: Det hæklede tæppe kommer til salg på shoppen midt i oktober. Sengegavlene fås desværre ikke i andre farver end den lyse grå, man kan se på billedet. På shoppen kan du zoome tættere ind på billedet. Hvis du vil se den i virkeligheden har vi den lille model stående i butikken på Hesede Hovedgård. Vi har åbent hver lørdag og søndag fra 10-16. Du er meget velkommen!
    Isabella

  16. pernille nørgaard says:

    Hej Isabella
    Jeg var i lørdag på besøg i butikke og faldt pladask for det grå grønne flueskab på høje ben. Pigerne sagde at det ikke var til salg.
    Vil du ikke tænke på mig, hvis du får lyst til at sælge det?

    Med venlig hilsen
    Pernille Nørgaard

    • Det kan du tro, man ved jo aldrig:) Men indtil videre er vi meget glade for flueskabet, der fungerer rigtig godt som inventar i butikken.
      Isabella

  17. Flotte billeder! Heldigvis er 70erfarvene kommet i en udgave som minder mere om Boudoir end Bofællesskab, og vintage-country stilen er jo altid en hit! Tror jeg må forbi din shop og se efter de fine dørmåtter, den ville være perfekt for min lille butik her på Mols nu hvor efteråret starter og folk kommer med mudder på skoene ;-)

    Hilsen Kirsten

  18. Suzette says:

    Hej, jeg er ved at sætte nyt køkken op og vil gerne have en træ bordplade der har det nærmest grå/sølv agtige patinerede lokk som feks. lærk får når det har stået ude et par år.. Kan man behandle ege træ med noget grå olie mon, ? har nogen prøvet noget med godt resultat ?

    Kærlig hilsen Suzette.

    • Jeg har selv tænkt på det samme, da vi her på Hesede har en egetræsbordplade som er alt for gyldenbrun til min smag. Og i princippet ikke spor svært at få fernis med farvepigmenter i af den type, man bruger til enten møbler eller gulve for at give dem et patineret look. Men jeg har tøvet med at prøve dem på køkkenbordet, fordi man jo uvægerligt kommer til at bruge det til mad. Jeg har tænkt – men altså kun tænkt – at man måske kunne sætte en bordplade af hårdt træ udenfor nogle måneder, så den fik det samme sølvgrå look som teaktræsmøbler. Jeg ved ikke, om den ville kunne tåle det, for bordplader er jo typisk lavet af mange små stykker træ, der er limet sammen, men man kunne måske undersøge det – eller prøve med et lille stykke. Hvis du finder ud af noget, må du meget gerne skrive igen her på bloggen.
      Isabella

  19. pia dennig says:

    tak for gode tips og inspiration.
    Mangler dog de klassiske bunngalow-ting, som passer til alt. Får i dem ikke igen?

  20. Dorthe says:

    Hvidpigmenteret sæbevoks kan måske bruges? Jeg har brugt et produkt fra Take Care Denmark fra Skanderborg. Der står Tc Møbelpleje Sæbevoks hvid på flasken. Det kan bruges til flere træsorter indendørs.
    hilsen Dorthe

  21. Suzette says:

    Hej igen, ja jeg har selv tænkt på det med at lade en bordplade stå ude til den havde den rette nuance men tror den vil “slå sig” og blive skæv. Jeg syns heller ikke godt om diverse giftige olier mht. mad, men vil prøve om der findes nogen naturlige pigmenter der er uskadelige, ved malere der har specialiceret sig i den slags. Eller måske grå sæbe spåner til at vaske og mætte pladen. efterfulgt af slibning der gør det lyst.
    Med venlig hilsen Suzette.

  22. iben andersen says:

    Hej
    Det er utroligt flot at du viser dit hjem – og du er fantastisk dygtig til at skrive til “os”.
    Altid en fornøjelse at læse.
    Kan jeg evt. få at vide hvad du har malet dit sorte spisebord med ? :-)
    Venlig hilsen
    Iben

    • Jeg var faktisk igennem en del forskellige sorte malinger til møblerne, du ser på billederne, og bordet blev malet med en maling fra det belgiske firma Flamant, som jeg engang havde købt i Paris. Den var uendelig længe om at tørre – vi taler uger her – men det er den mest holdbare maling, jeg nogensinde har prøvet og med den flotteste, matte glans. Den kan desværre ikke fås i Danmark. Derfor prøvede jeg at male det store, sorte møbel i spisestuen med linoliemaling. Det var ikke nogen god løsning, det skallede alt for let af, synes jeg. I køkkenet endte jeg derfor med at male med en Farrow & Ball maling. Man kan få flere forskellige kvaliter. Jeg malede med det, der hedder Estate Eggshell, der er en mat plastikmaling, men til et bord ville det måske være en god idé at vælge deres gulvmaling, der hedder Floor Paint. Den kan købes på nettet, du kan se den her: http://eu.farrow-ball.com/pitch-black/colours//fcp-product/100256
      Isabella

 

Skriv en kommentar

 




 
What is 10 + 9 ?
Please leave these two fields as-is:
VIGTIGT! For at fortsætte skal du løse regnestykket (så vi ved du er et menneske).