Kuvertbrød i hjerteform

 

Brug dine småkage-udstiksforme til at lave de fineste kuvertbrød. Her er en super let opskrift på sprøde, italienske kuvertbrød, der passer godt til forretter, suppe eller brunch. De er langtidshævede og har derfor en god, sej krumme.

 

5 g gær

2½ dl vand

1 tsk salt

1 spsk olivenolie

500 g hvedemel med højt gluten-indhold, helst italiensk 00-mel , men Amo eller Gluten Flour kan også bruges.

 

Rør gæren ud i lidt af vandet. Tilsæt resten af vandet og saltet. Rør melet i. Hæld dejen ud på køkkenbordet og ælt den godt igennem. Måske skal du bruge lidt mere mel, men pas på, dejen må ikke blive tør. Kom dejen i en skål, dæk med film eller et vådt håndklæde og sæt dejen i køleskabet natten over.

Næste dag: Sæt ovnen på 225°. Rul dejen tyndt ud. Den er ret elastisk, så du kan løfte den op og trække i den, ligesom man ser pizzabagere gøre det på film. Stik brødene ud og læg dem på en bageplade belagt med bagepapir. Pensl dem med vand og sigt mel henover. Sæt en skål med nogle deciliter vand i bunden af ovnen. Bag brødene midt i ovnen i 10-15 minutter, eller til de er fint gyldne.

 

 

 
 
 

3 kommentarer

 
  1. Ingvill Egeli says:

    Utrolig søde billeder! Og en fantastisk charmerende idé at bruge hjerteformer på en så kreativ måde. Så søde er disse, at jeg måske kan lure mine kresne børn på 2 og 3 år til at smage. Og de må jo være supre til en vennekveld. Skal de påsmøres, eller spises hele til en varmrett? Er de litt ciabatta-aktige?

  2. Nanna7 says:

    Hej Isabella

    Tror du, at jeg kan fryse brødene? jeg skal bruge dem til en stor fest og har ikke tid til at lave dem på dagen. Vil de være okay, hvis jeg bager dem et par dage i forvejen og fryser dem. På dagen kan jeg så tø dem op og evt. varme dem lidt i ovnen inden de serveres.

    Venligst
    Nanna

 

Skriv en kommentar

 




 
What is 8 + 8 ?
Please leave these two fields as-is:
VIGTIGT! For at fortsætte skal du løse regnestykket (så vi ved du er et menneske).