Langtidshævede flûtes med valnødder og rosmarin

 

Her er et brød, der indeholder tre ting, jeg holder rigtig meget af, nemlig rosmarin, valnødder og salt. Fordi det er bagt med en blanding af 00-hvedemel og durummel (pastamel) får det en virkelig lækker skorpe og en god, sej krumme.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fremgangsmåde:

800 g italiensk 00-mel

200 g durummel

6 dl koldt vand

15 g gær

20 g salt, helst fint havsalt

3 kviste rosmarin

100 g valnødder

Ca. 1 spsk olivenolie

Pil de friske rosmarinblade fra kvistene og hak dem groft. Hak valnødderne groft. Vej saltet af. Rør gæren ud i vandet. Rør saltet i. Rør melet i lidt ad gangen med en træske. Dejen skal være lind og fugtig, så hold igen med melet, dejen må ikke blive tør. Rør valnødder og rosmarin i. Smør en stor skål med olivenolie. Kom dejen i skålen og dæk med film. Stil dejen til hævning i ca. 8 timer eller natten over et køligt sted. Form dejen til fire flutes og stil dem på en bageplade med bagepapir. Skær riller i brødene og sigt durummel over. Lad dem hæve 1-2 timer ved stuetemperatur. Bag dem derefter i en forvarmet ovn ved 220 grader i ca. 20-30 minutter eller til de lyder hult, når der bankes i bunden af dem.

 

 

 

 
 
 

18 kommentarer

 
  1. gunhild meyhoff says:

    ISABELLAS BRUNE KAGER ER UOVERTRUFNE – GOD SMAG OG SPRØDE – JEG HAR BAGT TIL HELE FAMILIEN – OG SENDT OPSKRIFTEN MED – MÅSKE DE NÆSTE ÅR KAN BAGE SELV – GOD JUL OG HILSEN FRA GUNHILD MEYHOFF.

  2. LKH says:

    Kunne man mon få opskriften på disse skønne brunkager?
    Tak for en rigtig god og hyggelig kalender

  3. Hjørdis Kanstrup says:

    De ser lære ud ! Har du erfaring med at fryse dem ?

  4. Hjørdis Kanstrup says:

    Jeg mener : De ser lækre ud !

  5. Camilla says:

    For mange år siden havde du en fantastisk suppeopskrift i dit blad (Isabella), hvor du havde “juletema” med menuforslag over flere juledage. Suppen var som forslag til d. 23.dec. og indeholdt masser af rodfrugter, bønner, tomater etc. og sluttede af med drys af bredbladet persille og parmesan ost.

    Hvor finder jeg den igen?

  6. Margit Faarup says:

    I hvilken butik/supermarked kan man købe melet “00″?

    • Det kan man efterhånden få rigtig mange steder. Netto har det næsten altid som spot-vare og endda økologisk og jeg mener, at Irma har det i fast sortiment.

  7. Birgitte says:

    Hej Isabella!
    For nogle (mange?) år siden lavede du en liste (i bladet, tror jeg) med alle de ting man skal huske at købe inden julen. Kan dog ikke finde den.
    Mon du vil lægge den ud igen?
    Tak og bedste hilsener
    Birgitte

    • Dejligt at høre, at du har haft glæde af den! Det er en tradition, at den kommer her i julekalenderen hvert år, og det gør den også i år, når vi kommer lidt tættere på jul.

  8. Hanne Lindholm says:

    Vil du også være rar at sende mig “suppeopskriften”. Den må også være god i januar, når man skal spæge sig ;o)

  9. Helle kukkonen says:

    Jeg kunne også godt tænke mig suppe opskriften :-)

 

Skriv en kommentar

 




 
What is 7 + 2 ?
Please leave these two fields as-is:
VIGTIGT! For at fortsætte skal du løse regnestykket (så vi ved du er et menneske).