Til-og-fra-kort, du selv kan lave

 

Her er to typer til-og-fra-kort, man kan selv kan fremstille, så man ikke behøver at løbe tør juleaften og af samme grund indlede en større eftersøgning efter forrige års model i skuffer og skabe. Den ene model kræver lidt tålmodighed, den anden kan masseproduceres på få minutter, også af børn eller børnebørn.

Til-og-fra-kortene her er lavet af et stykke tapet, der først er klippet i A4 format. Derefter har det været en tur gennem printeren, så omridset af kortet er lige til at klippe efter og ordene ’Til’ og ’Fra’ er kommet pænt på. Hvis man er fiks til at sætte printeren til at printe labels, kan man bruge denne funktion, men jeg synes det er lettere, at lave skabelonen i et excelark. Sådan gør du:

Åbn Excel

Klik på fanebladet INDSÆT

Klik på Figurer

Klik på den første figur under Rektangler

Klik på figurtypografier, her kan du vælge hvid med sort kant

Træk rektanglet ud til den størrelse, du ønsker

Tryk Ctrl C for at kopiere rektanglet

Kopier det ved at trykke Ctrl V. Lav så mange rektangler, at siden fyldes ud

Find en sød skrifttype (jeg har brugt Edwardian Script ITC) og indsæt ordene TIL og FRA i det første rektangel. Kopier og indsæt det i resten af rektanglerne.

Print først siden ud på hvidt papir og se, om kortene har fået den rigtige størrelse. Sæt derefter tapetet i printeren. Det er muligt, det kører lige igennem uden at printe den første gang, men prøv igen, indtil du har siden med kortene printet ud. Klip kanterne med en mønstersaks, så kortene får fine buer (saksen kan købes i Panduro Hobby for omkring 35 kr.). Spray med såkaldt elefanthud langs med kanterne: Dæk resten af manillamærket med et stykke papir, så der kun kommer lim på den kant, der skal pyntes. Dyp omgående kanten i guldglimmer. (Jeg har prøvet med andre former for lim, herunder Danalim og limstift, men ingen af delene kunne holde på glimmeret.) Lav et hul med en hulmaskine.

Disse kort er hurtige at lave og er hyggelige at lave sammen med børn. Du skal bruge en stak store manillamærker. De kan købes i de fleste kontorforsyninger og koster omkring 15 kr. for 25 stk. Desuden et par søde stempler, her har jeg brugt et ugle-stempelsæt fra Panduro Hobby, samt stempelpuder. Og så er det bare om at stemple løs!

 

 
 
 

15 kommentarer

 
  1. Annette says:

    Godmorgen :-)

    Din julekalender en fantatisk.
    Jeg glæder mig til at åbne hver dag og se
    dine skønne ting og fantatiske ideer. :-)

    Dette at pynte de “gamle” manillamærker
    har vi brugt i mange år.
    Og skønt at give noget man har lavet til
    hver enkelt man ved lige de blive glade for. :-)

    Tusind tak for en skøn julekalender. :-)

  2. Freja Dinesen says:

    En rigtig sød idé – langt mere personlige end de sædvanlige til-og-fra-kort, man plejer at købe. Har en gang for nogle år siden brugt glansbilleder limet på karton, men de her er endnu finere!

  3. dorrit tarstrup says:

    Hej,
    Lyder hyggeligt med de hjemmelavede til-fra-kort ! – både den hurtige og den mere arbejdsomme – og ikke mindst tusind tak for den meget udførlige beskrivelse af hvordan man gør på et excel-ark – selv jeg som bestemt ikke er en ørn til det, får lyst at prøve !!

  4. Hei Isabella. Super kalendergave i dag! Og så bra at du virkelig viser oss hvordan du gjør det. Jeg ble veldig inspirert av dette. For noen år siden var min venninne og jeg på besøk på Hesede før jul. Vi tok tog fra København og ventet lenge på en iskald stasjon før vi fikk tak i en drosje, som kjørte oss frem. (og hentet oss etter noen timer :-) Men det var virkelig verdt bryet. Da vi kom frem var det bare veldig koselig og velkomment, varmt og trivelig. D var der, og svinset omkring som en god ånd og pratet med alle. Det ble et veldig fint minne for oss. Den kalde søndagen før jul vi dro til Hesede.

  5. Altså; det var DU, som var der. :-) , ikke bare en D.

  6. Marianne says:

    Fine kort – tak for inspirationen :-)

  7. Anne says:

    Det lød så nemt Isabella, meeeeen du bruger nok ikke Excel 2007. Hos mig ser det noget anderledes ud. Hjælp!

    • Mit bedste råd til dig er prøve hjælpefunktionen, som du får frem ved trykke F1. Her kan du f.eks. skrive Opret figur, eller lignende. Ellers må du gøre som mænd altid gør, nemlig prøve dig frem, indtil det lykkes…

    • Charlotte says:

      Det er heldigvis ikke så svært i Excel 2007. Vælg fanen “indsæt” og klik på det rektangel, du ønsker. Så skifter curseren til et kryds, og du “tegner” figuren ved at holde musen nede, indtil størrelsen er som du ønsker. Så dukker der en ekstra fane op. Den hedder ‘formater’. Her finder du figurtypografier, og kan vælge hvid med sort kant.
      Resten af beskrivelsen er uændret.
      Vælg vis udskrift før print, så du kan tjekke, at antallet af rektangler passer med en A4-side.

  8. Kis says:

    Du er bare så god !!!!!
    Fyldt med gode ideer og dygtig til at lave ting, arrangere blomster, bage – ja jeg tror ikke at der er noget du ikke kan.
    Tusind tak for at du vil dele ud af det hele.

    Glædelig Jul

    • Kis, jeg kan love dig, at der er masser af ting, jeg ikke kan. Men jeg elsker at lære nye ting og formidle dem videre, så flere får glæde af dem. Så tusind tak for dine – og alle jer andres – søde ord!

  9. Conny Kristiansen says:

    Hvad skal vi lave i dag. Til og fra kort. Jeg skal lige åbne min julekalender fra Isabellas først. ? Og hvad ser jeg. De skønneste ideer til hvordan jeg så laver disse til og fra kort. En lidt sjov oplevelse. ak for ideerne. Hilsen Conny

  10. Nina Sjøstrøm says:

    Som alle de foregående dage – en STOR fornøjelse at åbne og se hvad du nu har fundet på med skønne ting og sager ; )

  11. Pia Hansen says:

    jeg elsker din julekalender, den er altid præget med skønhed og altid meget spændene

  12. gitte thomsen says:

    Dejlig og flot kalender….og dagens tip om kokken Nicolas Vahé….han laver de skønneste desserter!

 

Skriv en kommentar

 




 
What is 3 + 10 ?
Please leave these two fields as-is:
VIGTIGT! For at fortsætte skal du løse regnestykket (så vi ved du er et menneske).