Figenbrød med abrikoser og rosiner

 

Har du tørrede figner til overs efter julen, kan du bruge dem til dette lækre brød, der med sin delikate sødme er perfekt til blåskimmeloste. Eller prøv at riste det og spis det bare med smør – en skøn ting til både morgenmad og eftermiddagste.

 

 

Fremgangsmåde:

650 g mel, brug Gluten Flour eller italiensk 00-hvedemel

20 sorte peberkorn

1 tsk salt

10 g tørgær

2 spsk olivenolie

4,5 dl varmt vand

200 g tørrede figner

100 g lyse rosiner

100 g tørrede abrikoser

lidt olie til smøring af skålen

Kom mel og tørgær i en stor skål. Knus peberkornene i en morter og kom dem i melblandingen sammen med saltet og olien. Rør godt rundt. Tilsæt vandet og ælt dejen godt igennem til den er glat og elastisk. Smør en stor skål med lidt olie og kom dejen i. Dæk med film. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i cirka en time eller til dobbelt størrelse. Tænd ovnen og sæt den på 200°. Skær abrikoserne og fignerne ud i grove stykker. Slå dejen ned og ælt den tørrede frugt ind i dejen. Form brødet til en stor rustik oval og kom dejen på en bageplade med bagepapir. Skær tern i dejen med en kniv eller klip med en skarp saks. Drys mel over og lad brødet efterhæve i 20 minutter. Bag det cirka 40 minutter eller til det lyder hult, når man banker det i bunden.

 

TIP: Server brødet til blåskimmeloste som f.eks. St Agur sammen med et mørkt glas portvin, friske pærer og valnødder. Det er en udsøgt afslutning på et måltid.

 

 
 
 

10 kommentarer

 
  1. elinborg frida fridgeirdottir says:

    glædileg juk.

  2. Ann E. says:

    Lyder lækkert. Kan man bruge almindeligt gær i stedet for tørgær? – Jeg har nemlig køleskabet fuld af gær (herren i huset har været ude og handle ind og kom hjem med 10 pakker gær – ja det kan være noget af en oplevelse at sende ham i byen!!!! :-) ).

  3. agnete says:

    det er ikke noget for mig

  4. gunhild meyhoff says:

    I dette utidige snevejr vil jeg bage brødet – og vi kan smage det til aften – ser lovende ud – god Jul og tak for alle de gode opskrifter.
    Gunhild Meyhoff.

  5. gunhild meyhoff says:

    Nu har jeg bagt brødet – og vi har smagt det til aften kaffen – det smager skønt – er dejligt fugtig og en fin smag – bedre findes ikke – jeg brugte alm gær.
    Gunhild Meyhoff.

  6. Line says:

    Jeg satser på at jeg kan bruge alm gær i stedet for tørgær som gunhild skriver…..
    Og mon ikke også jeg kan udskifte rosinerne med dadler da jeg har ret mange tilovers fra julen.
    Glædelig jul :-)

  7. Lars Jensen says:

    Lækkert!

  8. vibeke bjarvin says:

    Kære Isabella-
    I plejer at have en JULE HUSKESEDDEL her på siden, kan ikke se den nogen steder.
    Er det muligt du vil sætte den ind, da den er dejlig at have.
    KH. Vibeke.

    • Isabella Smith says:

      Den kommer i kalenderen lidt senere, så følg med, så får du den automatisk.

 

Skriv en kommentar

 




 
What is 7 + 12 ?
Please leave these two fields as-is:
VIGTIGT! For at fortsætte skal du løse regnestykket (så vi ved du er et menneske).