Et glas med surdej er en god og billig gave

 

At gode gaver ikke behøver at være dyre er en kliché på omtrent samme alder som pyramiderne. Men den slags detaljer skal man ikke lade sig slå ud af. For selv om det helt klart at lettere at finde på gode gaver, hvis prisen er et uvæsentligt element, kan billige gaver – herunder værtindegaver – vække stor glæde. Et glas med en god surdej er en af den slags gaver: For selv om det er let at lave sin egen surdej, er det som regel noget af en showstopper, at man skal gå i gang flere dage inden brødet rent faktisk kan bages.
surdej 2

 

 Sådan gør du:

1 dl lunkent vand

10 g gær

50 g rugmel

Rør gæren ud i det lunkne vand og rør rugmelet i. Kom dejen i et glas eller en skål og dæk med film. Sæt den hævning et lunt sted i 24 timer. Dejen skal boble og lugte syrligt. Nu kan surdejen bruges (denne portion passer til ét rugbrød). Den bliver dog bedre, efter den har været brugt et par gange. Brug evt. den første portion til et brød til dig selv og tag surdej fra, når du har rørt dejen sammen. Du skal tage 1-2 dl surdej fra pr. glas, du vil give væk (husk ét til dig selv).

 

TIP: Du kan lave surdej helt uden gær. Yoghurt, kærnemælk og friskpresset æblemost vil f.eks. også få blandingen af mel og vand til at gære. Helt klart mere autentisk, men det tager længere tid end med gær.

Surdej kan holde sig i køleskabet i 10-14 dage. Hvis du ikke har mulighed for at bage med det i løbet af denne periode, kan du røre lidt honning, lidt vand og lidt mere rugmel i surdejen. På den måde får du aktiveret gæringsprocesserne og forlænget surdejens levetid.

 

 
 
 

0 Kommentarer

 

Vær den første til at skrive en kommentar.

 

Skriv en kommentar

 




 
What is 9 + 3 ?
Please leave these two fields as-is:
VIGTIGT! For at fortsætte skal du løse regnestykket (så vi ved du er et menneske).