En grøn buket til bordet

 

Ikke et ondt ord om friske blomster, bortset fra, at de her om vinteren kan have en ret begrænset holdbarhed. Hvis man skal have gæster hele julen, kan det derfor godt betale sig at lave en ‘buket’ af planter med rod. De vil holde rigtig godt, især hvis du stiller dem køligt om natten. I år, hvor det endnu ikke er blevet rigtig vinter, kan du sagtens stille dem på en trappesten eller garage, med mindre der er udsigt til nattefrost. En grøn buket er også let at lave – det er faktisk meget lettere end at binde en stor og flot buket. Brug hvad du har af skåle, gerne på fod. Gamle suppeterriner og sovsekander er også meget velegnede.

skål m buket

 

Til den buketten på billedet har vi brugt:

1 julerose ‘Little Star’

1 pilea mix

1 hjerteranke (ceropegia woodii)

1 fittonia

1 pandaplante (kalanchoe tomentosa)

1 misteltengren

Et par pilegrene med gæslinger

Afrikakogler – det er de små, runde kugler. Denne variant hedder Silver Ball og fås i bundter hos blomsterhandlere og på havecentre.

Sølvmos

evt. lidt krukkejord

Tag planterne ud af potterne og arranger dem i skålen. Kom evt. lidt ekstra krukkejord mellem planterne, så de ikke tørrer ud. Kom lidt vand i bunden af skålen. Dæk planterne med mos. Pynt med mistelten, pilegrene og afrikakogler.

Blomster

skåle

 

 

 

 

 
 
 

1 kommentar

 
  1. Hanne says:

    Har fulgt din shop gennem lang tid og ville ønske du boede tættere på … Nu opdagede jeg, at du også havde en blog. Jeg glæder mig til at læse mere.
    Rigtig glædelig jul.

 

Skriv en kommentar

 




 
What is 11 + 13 ?
Please leave these two fields as-is:
VIGTIGT! For at fortsætte skal du løse regnestykket (så vi ved du er et menneske).