En herlig valnøddekage

 

Jeg elsker valnødder i stort set alle udgaver, lige fra de friske, der kommer i oktober og som er fantastiske sammen med et stykke gorgonzola, en pære og et glas portvin til dem, der bliver brugt i kager og brød. Her er en rigtig god kage, der er nem og hurtig at lave og som får den tætte, nærmest karamelagtige smag som er karakteristisk for kager med valnødder. Selve kagen er i princippet en sandkagedej, hvorpå man drysser en dybfrossen valnøddecrumble. Når kagen bages synker valnøddefyldet lidt i dejen. Resultatet er en dejlig, saftig kage med en skøn smag.

 

1 valnød

Valnøddecrumble:

75 g blødt smør
75 g brun farin
100 g mel
75 g valnøddekerner

Dej:

200 g mel
2 tsk bagepulver
150 g blødt smør
175 g rørsukker
2 æg
2 tsk vanillesukker
1/2 dl mælk
1 spsk vegetabilsk olie eller smeltet smør

Begynd med at lave fyldet. Det skal gøres i god tid, da det skal være dybfrossent, når det kommes i kagedejen, du kan evt. gøre det dagen i forvejen. Hak valnøddekernerne meget groft. Kom alle ingredienserne i en skål. Bland dem let sammen med hænderne til en klumpet masse. Sæt det i fryseren.

Kage:

Tænd ovnen på 180 grader. Beklæd en springform på 20 cm med bagepapir, eller smør den godt og drys med sukker. Rør smør, sukker og vanillesukker godt sammen med en el-pisker eller i en røremaskine. Tilsæt æggene et ad gangen. Kom mel og bagepulver i og rør det let sammen. Tilsæt til sidst mælk og olie. Rør dejen til den er blød og glat. Kom dejen i springform. Kom den frosne valnøddecrumble over dejen. Bag kagen i 40-45 minutter til den er gylden og gennembagt. Valnøddefyldet vil synke lidt ned i kagen, det er meningen.

1 2 valnød

 
 
 

7 kommentarer

 
  1. Opskriften ser god ud ville gerne printe den ud kan det lade sig gøre?

    • Isabella Smith says:

      Ja, du trykker bare på det lille printer-ikon i øverste højre hjørne. Mvh Isabella

  2. Uffe Jørgensen says:

    Har lige sat en i ovnen. Er meget spændt. Det ser mystisk ud!

    • Isabella Smith says:

      Haha, det ser lidt mystisk ud, fordi nøddeblandingen jo synker ned i kagen. Men det ender godt (håber jeg). Mvh Isabella

  3. Betina Brøndum says:

    uhmmm mums ..Glæder mig til at bage den 2 juledag til mine gæster vi bliver ca 20 hvor mange skal jeg bage ?

    • Isabella Smith says:

      Åh den er svær, det kommer jo lidt an på, om du serverer andet end lige kage… Men jeg ville nok lave to. Mvh Isabella

  4. Ulla Rasmussen says:

    Uhmm lækker kage. Smager skønt. Da jeg begyndte at lave den syntes jeg den så mærkelig ud, men god er den.

 

Skriv en kommentar

 




 
What is 4 + 8 ?
Please leave these two fields as-is:
VIGTIGT! For at fortsætte skal du løse regnestykket (så vi ved du er et menneske).