Great Dixter – fantastiske farver

 

Hvis du gerne vil have en indspark på det farvemæssige plan, er Great Dixter i England et af stederne at tage hen. Den er beliggende i Sydengland, i køreafstand fra Sissinghurst og er skabt af den nu afdøde Christopher Lloyd, der gennem hele sit lange haveliv gjorde op med pænheden i engelske havetradition. I stedet for det klassiske engelske cottagegarden-look i lyserødt, hvidt og blåt, var han  fortaler for mere kunstneriske farvesammensætninger: Her blandes højrødt med pink og blåt,  orange med lilla, blåt med gult, stærke farver med pastelfarver. Det er måske ikke alle sammensætningerne, man ville have i sin egen have, men det er en utrolig god inspiration til at turde lidt mere. Lyserøde roser og blå storkenæb er helt sikkert pænt, men der er andre muligheder. Her er en lille samling af billeder taget i Great Dixter, der stadig drives i Christopher Lloyds ånd.

Højrødt og lilla er en af de farvekombinationer, der går igen mange steder i haven.

Store klippede taks skaber ro i haven, der består af mange rum, hvor planterne tilsynelade – men kun tilsyneladende – får lov til at vokse vildt:

Rødt og gult er en anden typisk farvesammensætning i Great Dixter:

Rundt om huset finder man mange opstillinger af planter i krukker som denne. Læg mærke til, at krukkerne typisk er fyldt med stauder. De er også med at skabe ro i denne have:

Roser i klare farver, men og klare farver sammen med pastelfarver er typisk:

Violet og gult er to farver, der går rigtig godt sammen, fordi det blå i den violette fremhæver den gule og omvendt:

Det er det samme princip, der gør, at blå blomster er så fine sammen med gule. Ikke noget, man ofte ser i danske haver, men prøv det i en buket og se, hvor godt det ser ud:

Blå, pink, rødt og lilla endnu engang. Jeg fik utrolig meget lyst til at lave et bed i disse farver, da jeg var der:

Du kan finde de fleste af blomsternavnene ved at blade billedserien igennem, se nederfor. Her vil sortsnavnene stå som billedtekster. Hvis du har lyst til at vide mere om de blomster, der bliver brugt i haven, kan jeg varmt anbefale denne bog. Du kan finde praktiske oplysninger om Great Dixter her.

SE ALLE BILLEDERNE HER:

 
 
 

7 kommentarer

 
  1. Aase Andersen says:

    Dejlige sommerbilleder!! Alletiders på en grå regnvejrsdag.

  2. Dorthe says:

    Ja, det er en helt usædvanlig og anderledes have, som rører lidt ved vores ‘trygge’ farveskemaer.

    Andre inspirerende bøger end den Isabella nævner, kunne være Sarah Ravens The bold and brilliant garden og Piet Oudolfs bøger, som også kan købes let og hurtigt på Amazon, hvor der er store mængder af andre havebøger.
    Oudolfs bøger kan også lånes via bibliotek.dk

  3. Mariane sandholdt says:

    Utrolig fin have. Har nettopp været i Cornwall og besøge garden og halligan. Også et fint sted at besøge

  4. Eva says:

    Hej Isabella
    Velkommen i blogland. Dejligt at se “dig” igen. Jeg håber det ikke kun varer denne ene måned.
    Det er nogle usædvanligt smukke billeder fra Great Dixter, jeg er i sandhed blevet inspireret.

    kh
    Eva
    Evigglade.blogspot.com

  5. Dorte says:

    Hej
    Hvilken fantastisk have!
    Flot og nem ide med at samle en masse krukker – helt tæt.

  6. Hej Isabella
    Dejlige billeder fra den engelske have, savner dog navne på blomster/planter.

    • Jeg har sat blomsternavnene ind under billederne i billedserien. For at se billedserien skal du klikke det første billede op og derefter blade videre. Der er et par roser, jeg ikke lige kunne finde navnene på. Skriv en ny kommentar, hvis der er en af dem, du meget gerne vil have navnet på, så skal jeg nok undersøge det nærmere.
      Isabella

 

Skriv en kommentar

 




 
What is 12 + 15 ?
Please leave these two fields as-is:
VIGTIGT! For at fortsætte skal du løse regnestykket (så vi ved du er et menneske).