Opskrift: Fransk Inspireret Citrontærte

D. 27.01.2020
Image: pixabay.com

Hvis du mangler en opskrift til en lækker kage til enten kaffen eller desserten så er du kommet til det rette sted.

Denne kage er utrolig lækker og frisk i smagen.

Her er alle ingredienserne du skal bruge:

Tærtebunden:

  • 80g smør
  • 150g hvedemel
  • 1 knivspids salt
  • 1 spsk sukker
  • 2 spsk vand

Marengs:

  • 75g æggehvide
  • 0,5 dl vand
  • 150g sukker
  • 1 knvispids salt
  • 1 tsk citron saft

Citroncreme:

  • 125g sukker
  • 2 æggeblommer
  • 2 æg
  • 4 citroner, 1,25 dl saft samt 1 spsk revet skal fra disse
  • 1 spsk majsstivelse
  • 50g smør i små tern

Fremgangsmåde:

Tærtebund:

  1. Start med at bland salt, mel og sukker sammen.
  2. Smuldr smørret i indtil blandingen føles som savsmuld
  3. Saml dejen ved at bruge en smule kold vand og ælt til den er fast og glat, tilsæt evt ekstra vand hvis nødvendigt
  4. Dejen stilles på køl i en lukket beholder i ½ time
  5. Tag dejen ud og rul den ud til en cirkel på bordet med mel som underlag
  6. Placer den cirkelformede dej i en tærteform på 24 cm.
  7. Bag dejen i ovn ved 175 grader i 15-20 minutter, hold godt øje med den under bagningen

Citroncremen:

  1. Kom æggeblommer, æg, citronsaft og skal, sukker og majsstivelse i en gryde og pisk det sammen grundigt
  2. Fortsæt piskning imens du varmer blandingen op ved mellemvarme indtil det begynder at simre og blive tykt
  3. Tag gryden af varmen og pisk smør i lidt ad gangen
  4. Tilføj cremen til den færdigbagte tærte bund og fordel det ligeligt, stil derefter kagen på køl

Marengs:

  1. Kom både vand og sukker i en gryde og kog blandingen op indtil sukkeret er helt smeltet
  2. Blandingen stilles på køl indtil den er helt kold
  3. Pisk æggehvider med håndmikser indtil de er stive, tilsæt derefter salt, citronsaft og sukkerlagen imens du pisker videre
  4. Pisk videre i ca. 10 minutter indtil du får en skinnende og luftig marengs blanding
  5. Kom din marengs i en sprøjtepose og tildæk kagen med små toppe af marengs
  6. Brand disse toppe med en gasbrænder til de bliver gyldenbrune

Voila! Fransk citronkage er serveret!

Tak til avXperten

Til sidst vil vi gerne takke avXperten for deres støtte til dette indlæg. Hos avXperten finder du utallige smarte gadgets til hjemmet samt kabler til ethvert behov som fx netværkskabler eller et antennekabel.

Relaterede indlæg
Det franske køkken er ikke kun kendt for deres oste, crossainter og det søde køkken. Komme…
Det søde franske køkken er eminent og ganske enkelt fuld af lækre og delikate desserter, k…
Frankrig er kendt for helt utroligt meget mad, og noget af det måske mest klassiske fra de…
Der er ikke noget bedre, end en god og frisk croissant til sin morgenkaffe. Har du nogensi…